22.-24. August 2025. Alle dage kl. 10-16.

3 dages tegne- og maleworkshop med kroppen i fokus

Vi starter med croquistegning, både begyndere og øvede kan være med.
Bevægelsen er i fokus, og vi prøver forskellige materialer af.
Det er intenst og sjovt, og vi får produceret en MASSE tegninger, som kan danne afsæt for de næste dage, hvor vi arbejder med kroppen i maleriet på forskellige måder.

Workshoppen står i eksperimenternes tegn, for der er mange måder, kroppen kan komme til stede
i maleriet, f.eks. aftryk af kropsdele, kropsstore formater, armenes bevægelse.
Det handler om nærvær og tilstedeværelse, og det kommer der levende og intense billeder ud af.

Underviser:
Billedkunstner Rikke Volf. Uddannet på Danmarks Designskole.
+25 års undervisningserfaring med fokus på sjove, frie og legende billed-processer.
Tegner, maler og eksperimenterer med alverdens materialer. www.rivo.dk.

Sted:
Tudsegården
Birkebakken 5
Havnsø
4591 Føllenslev.

Her bor Rikke Volf
tlf. 60671062
rivo@rivo.dk

Overnatning:
Medbring telt eller kom først til et lille værelse på Tudsegården mod 250 kr. pr. nat. En ekstra person i dobbeltsengen = 350 kr. pr. nat.
Der findes også B&B i nærområdet. Spørg!

Materialer:
Blyant, oliekridt, flydende tusch/blæk samt akrylmaling. Du kan medbringe egne materialer eller tilkøbe til indkøbspris. Du får nærmere besked når vi nærmer os.

Pris: 2000 kr.
Dækker croquismodel og kursus i 3 dage samt kaffe/te.
Vegetarisk frokost kan tilkøbes for 65 kr. pr. dag eller du har en madpakke med.

Tilmelding:
Send mail til rivo@rivo.dk og skriv hvilken workshop du ønsker at tilmelde dig.
Skriv dit fulde navn, adresse og tlf. Så får du en faktura tilsendt, og når den er betalt har du sikret dig en plads. Husk at skrive, om du ønsker overnatning og frokost.
Evt. tilkøb af mad og materialer ordner vi når vi mødes.