3 dages tegne- og maleworkshop med kroppen i fokus
28.-30. juni 2024. Alle dage kl. 10-16.

Vi starter med croquistegning, både begyndere og øvede kan være med. Bevægelsen er i fokus, og vi prøver forskellige materialer af.
Det er intenst og sjovt, og vi får produceret en MASSE tegninger, som kan danne afsæt for de næste dage, hvor vi arbejder med kroppen i maleriet på forskellige måder.

Workshoppen står i eksperimenternes tegn, for der er mange måder, kroppen kan komme til stede i maleriet, f.eks. aftryk af kropsdele, kropsstore formater, armenes bevægelse. Det handler om nærvær og tilstedeværelse, og det kommer der levende og intense billeder ud af.

Underviser:
Billedkunstner Rikke Volf. Uddannet på Danmarks Designskole. +25 års undervisningserfaring med fokus på sjove, frie og legende billed-processer. Tegner, maler og eksperimenterer med alverdens materialer.

Tilmelding:
Send mail til rivo@rivo.dk og skriv hvilken workshop du ønsker at tilmelde dig.
Skriv dit fulde navn, adresse og tlf. Så får du en faktura tilsendt, og når den er betalt har du sikret dig en plads. Husk at skrive, om du ønsker overnatning. Evt. tilkøb af mad og materialer ordner vi når vi mødes.

Sted:
Tudsegården
Birkebakken 5
Havnsø
4591 Føllenslev.

Her bor Rikke Volf
tlf. 60671062
rivo@rivo.dk


Overnatning: Medbring telt eller kom først til et lille værelse på Tudsegården mod 200 kr. pr. nat. En ekstra person i dobbeltsengen = 300 kr. pr. nat. Der findes også B&B i nærområdet. Spørg!
Materialer: Blyant, oliekridt, flydende tusch/blæk samt akrylmaling. Du kan medbringe egne materialer eller tilkøbe til indkøbspris. Du får nærmere besked når vi nærmer os.
Pris: 1150 kr. Dækker croquismodel og kursus i 3 dage samt kaffe/te. Frokost kan tilkøbes eller du har en madpakke med. 5-8 deltagere